Nyheder Facebook Live: Sådan får du reaktioner med i videoen live

Facebook Live: Sådan får du reaktioner med i videoen live

0

Du kan nemt inddrage seernes reaktioner på skærmen, når du sender live på Facebook. Her er hvordan du kommer i gang på få minutter.

Hvis du gerne vil bruge seernes reaktioner i din livesending på Facebook, kan du nu nemt gøre det med et gratis værktøj, der ikke kræver megen teknisk snilde. På den måde kan du eksempelvis lave afstemninger.

Sådan gør du:

  1. Denne guide tager udgangspunkt i det gratis streamingprogram OBS. Hvis du ikke har prøvet det før, så følg guiden Sådan streamer du live på Facebook fra en computer og vend tilbage til denne guide bagefter.
  2. Besøg react.cast.net.au og vælg den skabelon, du vil bruge. Det kan fx være Basic Template med to reaktioner, der måles
    facebook_live_poll_basic_template
  3. Du skal nu udfylde en række informationer. I nedenstående eksempel vælger venter jeg med at udfylde video-ID’et. Til gengæld udfylder jeg “De hvide” under Option 1 Name og “De blå” under Option 2 Name. Jeg sætter reaktionerne til Love og Wow og klikker Submit.
  4. Du får nu et link til afstemningen. Åbn dette og kopier URL’en (fx https://react.cast.net.au/polls/582d9781690d6)
  5. Åbn OBS, klik på plusset under Kilder og vælg BrowserSource. Navngiv den eventuelt Afstemning eller lignende. Indsæt URL og definér bredden og højden til at passe med dit projekt (fx 1920×1080).
  6. Start din livesending i OBS. Hent derefter din livesendings video-ID. Det kan du fx gøre ved at bruge indlejringskoden.
  7. Nu er du klar til at gå live på din side.

Flere formater

Udvikleren bag ovenstående tjeneste vil løbende lave nye formater, og modtager gerne forslag til nye skabeloner. Men hvis du ikke kan vente, eller vil have den fulde kontrol selv, så prøv Socialwalls løsning. Den er ligeledes gratis, men kræver lidt teknisk setup.

Uanset hvilken løsning, du vælger, er det pt. kun muligt at hente reaktionerne live fra sider. Dermed kan du altså ikke bruge afstemningsfunktionen, hvis du sender live på eksempelvis din private profil med OBS (heller ikke selv om din livesending er offentlig tilgængelig).