Nyheder Twitter afspiller nu videoer, GIFs og Vines automatisk

Twitter afspiller nu videoer, GIFs og Vines automatisk

0

Nu afspilles videoer, GIFs og Vines automatisk på Twitter. Dermed følger Twitter i sporene på Facebook, der lancerede funktionen i 2013.

Twitter autoplay
Automatisk afspilning af videoindhold på Twitter | Gif: Twitter
Videoer, animerede GIFs og Vines vil nu automatisk afspille, når en Twitter-bruger scroller forbi indholdet. Videoerne vil dog afspilles uden lyd, indtil brugeren trykker på videoen. Den nye funktion virker på computer og iOS, og automatisk afspilning af video vil snart blive implementeret på Android. Det skriver Twitter på virksomhedens blog.

I marts skrev vi om, at Twitter testede funktionen. Testen viste ifølge Twitter, at brugerne foretrak autoafspilning af videoer frem for andre visningsmåder, fx klik for at afspille. Brugerne var 2,5 gange mere tilbøjelige til at foretrække autoafspilningen, skriver Twitter.

Funktionen er ikke kun interessant for almindelige brugere, men også for virksomheder og brands, der vil reklamere på det sociale netværk. Ifølge Twitter er der syv gange flere brugere, der ser en promoveret video færdig, når videoen automatisk starter afspilningen.

En annoncørs promoverede video tæller som vist, når brugeren kan se hele videoen på skærmen og afspilningen er længere end tre sekunder.


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/socialhub.dk/public_html/wp-content/themes/Newsmag/includes/wp_booster/td_block.php on line 997