Nyheder De 10 tweets, der har defineret Twitter

De 10 tweets, der har defineret Twitter

0

Twitter fylder i dag ni år, og det fejrer det sociale netværk ved at dele 10 tweets, der har været med til at definere Twitter.

1Det første officielle tweet

Da Twitter lancerede hed tjenesten blot Twttr. Med-stifteren Jack Dorseys første tweet har i dag tæt på 55.000 retweets og 38.500 favorites.

2#hashtag

Chris Messina var en af de tidlige brugere på Twitter – han foreslog brugen af havelågen til at indeksere tweets fra brugere til samme begivenhed.

3Vand på mars

NASA brugte Twitter til at annoncere, at rumorganisationens Mars Phoenix Lander havde fundet vand.

4Nødlanding i Hudson-floden

Janis Krums var ombord på en færge, der kom US Airways Flight 1549 til undsætning, da det måtte nødlande på Hudson-floden efter et motor-nedbrud.

5Prins William og Kates forlovelse

Da den britiske prins William skulle giftes med Kate Middleton, blev det annonceret på Twitter af prinsens gemakker – Clearance House – der havde oprettet en Twitter-konto til formålet.

6Operation Neptuns trefork

Missionen, der endte med at dræbe terroristen Osama bin Laden blev ved et tilfælde afdækket på Twitter, da en bruger bemærkede en helikopter.

7Obama: Four more years

Inden den amerikanske præsident Barack Obama officielt offentliggjorde valgsejren, og at han skulle skulle sidde som præsident i yderligere fire år, valgte han at offentliggøre det på Twitter. Efter blot få timer blev tweetet det mest retweetede i 2012.

8Boston Marathon

I 2013 blev maratonløbet i Boston ramt af et terrorangreb, hvor to bomber blev bragt til sprængning tæt på mållinjen. Tre personer omkom og 183 blev såret. Twitter blev – ifølge Twitter selv – afgørende i kommunikationen fra og mellem journalister, politi og borgere.

9Oscar-selfie

Under Oscar-uddelingen i 2014 tog komiker og Oscar-vært Ellen DeGeneres en selfie, der skulle vise sig at blive legendarisk. Med mere end 3,3 millioner retweets, er billedet stadig det mest retweetede tweet nogensinde.

10Je suis Charlie

Under terrorangrebet på det franske karikaturmagasin Charlie Hebdo, strømmede folk til Twitter. Særligt ét tweet blev populært: Je suis Charliejeg er Charlie.


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/socialhub.dk/public_html/wp-content/themes/Newsmag/includes/wp_booster/td_block.php on line 997