Nyheder Nu kan du snart bruge Foursquare-lokationer på Twitter

Nu kan du snart bruge Foursquare-lokationer på Twitter

Twitter og FourSquare har indgået et samarbejde så du snart kan bruge geotagging på tværs af tjenesterne.

0
Nu kan du snart bruge Foursquare-placeringer på Twitter

Nu kan du snart dykke ned i Foursquares uanede mængde af geolokationer, når du vil tilføje en placering på dit tweet. Foursquare og Twitter har nemlig indgået et samarbejde, der gør det muligt at bruge eksisterende lokationer fra Foursquare samt at tilføje nye direkte fra Twitter. Det annoncerede Twitter i et tweet:

Placeringen kan være generel, men det kan også være en specifik virksomhed, et landmærke eller et andet interessepunkt. Du kan altså geotagge et tweet København, Palads, Axel Torv eller Vesterport.

For mobilbrugere vil den præcise placering vises ved siden af navnet på den placering, man har valgt. Foursquares geolokationsdatabase er en af de mest udbredte og bruges bl.a. af notetjenesten Evernote, biltjenesten Uber, fototjenesten Flickr og fitnesstjenesten og wearable-armbåndet Jawbone. Inden Instagram blev opkøbt af Facebook, brugte billedtjenesten også Foursquares placeringer. Efter opkøbet bruger tjenesten nu Facebook Places.

Brugere kan tilgå de geotaggede placeringer og dermed se offentlige tweets fra det pågældende sted. Det betyder altså, at man eksempelvis kan tilgå tweets fra arrangementer, hvis brugeren har geotagget sit tweet – uanset om brugeren har benyttet et officielt hashtag eller ej. På samme måde kan virksomheder som Tivoli se tweets, der er sendt fra forlystelsesparken og geotagget.